lørdag den 22. oktober 2011

En ny start.

Er det mon en ny start jeg har fået? For er begyndt at komme oven på igen, efter min psykiske nedbrud, hvilket er super dejligt at jeg er på vej op igen. Men har jeg fået en ny start hvad angår kærlighed? For at begyndt at skrive med en rigtig sød fyr, hans navn er Jeppe, og vi begyndte at skrive sammen igår, men vi har allerede snakket sammen i tlf i mindst 5 timer sammenlagt, og vi kan bare blive ved med at snakke, og jeg synes bare han har verdens mest charmerende stemme, og han virker bare til at være utrolig sød, ærlig, oprigtig, reel og sådan :) Og vi har da snakket om at vi skal mødes, der er dog et minus, det er at han bor i Jylland tæt på Århus, men hvad fanden, afstanden skal vel for pokker ikke bestemme det. Jeg har i hvert fald tænkt mig at give ham en chance, for allerede nu, jeg kan ikke lade være at lytte til ALT han siger, og det bedste ved det hele er at jeg føler jeg kan være mig selv, og normalt er jeg genert, men det har jeg slet ikke været overfor ham? Hvad kan det betyde? Og han lytter til hvad jeg siger, og han forstår mig og omvendt. Selvom jeg ikke har snakket med ham så længe, så synes jeg at jeg er blevet lidt glad for ham, selvom det egentligt ikke burde være muligt, men det er jeg. Men håber meget på at møde ham snart, og håber på der er kemi og gnist, for han er indtil videre lige min type, både udseendesmæssigt, personlighedsmæssigt, han er maskulin og ja alt passer bare lige skabet synes jeg. Mon jeg har fået en lille crush på ham?

tirsdag den 18. oktober 2011

Fejltagelser.

Hvordan ved vi om vi begår de rette fejltagelser eller de forkerte fejltagelser? Er der overhovedet noget der hedder de rette og forkerte? Men det må der jo være, for der er de fejltagelser som er meningen man skal lærer af og blive klogere på, og så er de fejltagelser, ja der bare gør det hele værre og ikke kan bruges til noget. Jeg ved at jeg har lavet mange fejltagelser, flere end jeg nogensinde kan tælle. Men jeg ved så meget at stort set dem alle sammen har jeg lært noget af, ikke dem alle, men de fleste af dem. Men der er så også en masse af dem, som jeg gerne ville kunne lave om, for de har såret mig inderst inde, og de sår, de vil aldrig hele nogensinde. For jeg har mistet rigtig meget ved nogle af de fejltagelser jeg har lavet, men jeg kan ikke lave om på dem, jeg kan kun prøve på at gøre det bedre næste gang jeg står i den situation. Der er ikke andet man kan gøre end at træffe en anden beslutning, så det ikke går galt igen. Men man skal dog huske at det skal ikke være på andre folks bekostning eller vilje, det skal være i en retning som du selv kan leve med og er glad for, ikke fordi andre siger du skal. Det er op til dig om hvilken retning du vælger at gå og leve, det er ikke noget andre skal bestemme eller beslutte for dig. 


Man kan også forbinde fejltagelser med beslutninger, livets vej og overvejelser. Hvad angår forbindelsen mellem fejltagelser og beslutninger er at den hænger sammen på den måde at den beslutning vi vælger at tage, kan føre hen og blive en fejltagelse, hvis vi ikke får tænkt godt nok over den beslutning vi tager. For vi kan gå hen og miste den vi elsker, en ven, et familiemedlem og bare generelt, ting som har meget stor værdi for os. Hvis vi bare husker at tænke grundigt over den beslutning vi vælger at tage, over hvilke konsekvenser det kan medføre, hvilke skader og hvad der er fordel og ulempe ved den, så skal det nok gå, for hvis man har tænkt det hele igennem, så er man også forberedt på hvis det går galt, og så gør det ikke så ondt på en selv hvis det skulle ske således. Men hvad angår livets vej, har også meget med hvilke beslutninger man tager, for det kommer an på hvilken retning man har valgt sin levestil. For hvis man vælger den voldelige retning, jamen så foregår de fleste valg i vold, hvis man vælger den mere fredelige retning, så går ens beslutninger på at snakke om tingene og meget tænkning. Der var en klog mand der engang sagde til mig at de kloge snakker om tingene, og de ikke nær så kloge, bruger fysisk kontakt for at løse deres problemer. Og derved må jeg konkluderer at jeg hører blandt de kloge, da jeg sådan set ikke vil løse mine problemer med fysisk kontakt, jeg vil hellere snakke ud om tingene og få det lagt på hylden. For fysisk vold, det udsætter kun problemerne, og gør vreden større og større, og værre. Og hvad kan man bruge det til? Sådan set ingenting. Jeg får i hvert fald ikke noget ud af det, jeg ved ikke med jer. Men det er også op til jer selv om i vil løse problemerne med det samme eller udsætte dem og gøre dem værre, ved at udøve fysisk kontakt hele tiden. Hvad angår overvejelser, hænger den sammen med alle de 3 andre ting, både med fejltagelser, beslutninger og livets vej. For vi overvejer altid de diverse udveje og retninger vi kan vælge at gå. For hvad får vi ud af at tage den vej? Og hvad får vi ud af den anden vej osv? Livet er en stor tankegang. For uanset hvad, så skal vi tænke os grundigt om, før vi gør noget vi vil fortryde. Så alt i alt, det er som i en cirkel de ting.

fredag den 14. oktober 2011

Gammel flamme c,'')


Noget jeg skrev til en flamme engang <3


savnet til dig er som et bundløst hul.
godt nok har jeg kontakt til dig igen,
men det hele føles så uvirkeligt..

du svarer mig af og til,
og skriver sødere ting end nogensinde før,
og det føles så rigtigt når jeg skriver med dig,
men så snart du ikke gør,
er det som et sort hul igen..

du ved jeg har fået følelser for dig igen,
men det som om du ignorerer det hele,
du lover så tit at du ringer,
men det sker aldrig..

jeg har det svært i forevejen,
men når jeg skriver med dig,
så glemmer jeg alt andet,
for selvom jeg ikke har mødt dig,
så er det som om det er dig jeg skal bruge mit liv på,
men det bare svært når du ikke gør de ting du lover..

du siger at du har fået følelser for mig igen,
men hvad så med at vise det ved at svare mig,
og ringe når du lover mig det,
i stedet for bare at ignorerer mig..

jeg kan ikke bære tanken om at hun har stjålet dig fra mig,
selvom jeg godt ved at jeg selv ødelagde det hele :/
men jeg kan bare ikke uden dig,
for du fuldender mig,
uanset hvor underligt det lyder,
eftersom jeg ikke har mødt dig,
men du betyder bare så meget for mig..

og jeg kan tydeligvis huske hvordan du ser ud,
selvom det er flere måneder siden,
siden at jeg har set et billede af dig,
men kan udemærket huske det billede,
hvor du står i bar overkrop,
med hvide cowboy bukser,
med armene på et gelænder,
og med kort/mellemlangt sort hår,
og dine blå øjne,
som kigger direkte ind i kameraet..

det som om at du er hos mig når vi skriver,
men når jeg ikke skriver med dig,
føles det som om der går 100år,
før jeg får kontakt til dig igen :/

og har sommerfugle i maven hver eneste gang du skriver,
for du gør mig virkeligt så glad,
og ville virkelig ønske du var sammen med mig,
hver eneste dag i stedet for hende..

det er som om du har revet mit hjerte itu,
men når du skriver,
er det som om det blir' helt igen s;

det brænder indeni,
hver gang du forsvinder.
og kan udemærket godt huske de fights vi har haft,
og hvis der er noget jeg gerne ville tage tilbage,
så er det fandme vores fights,
for de har gjort noget mere ondt end noget andet..

og ja jeg har måske flirtet med rigtig mange fyre,
men det har bare ikke været det samme som med dig,
og tro mig, jeg tror virkelig mine følelser for dig,
er så stærke at intet kan ødelægge dem.

det er som om du er den første som ser den rigtige mig,
den som ser den generte type som jeg i virkeligheden er,
og den romantiske, ærlige & loyale type.
for det er der ikke rigtig mange andre der har kunne se.

og kan huske her for en uge siden da du ringede til mig,
for allerførste gang efter 2 måneder,
jeg fik sommerfugle i maven,
og du gjorde mig bare så glad,
at jeg slet ikke kunne stoppe med at smile,
eller grine for den sags skyld..

og ved godt det nok ikke bliver os to igen,
men jeg ville bare ønske det ville,
for jeg vil ikke give slip på dig,
for du er den som betyder aller mest for mig,
og tænker på dig døgnet rundt,
for uanset hvad, så er det altid dig der er i mine tanker..

det er bare svært,
alt er svært, når du ikke er her,
men så snart jeg skriver med dig,
lyser jeg op og alting bliver meget nemmere..

men det sårer mig,
at se dig sammen med den pige,
når du fortæller mig at du kan lide mig,
hvorfor så være sammen med hende,
bare fordi dine forældre ikke ved du er til drenge også?

og det først efter jeg mistede dig,
at jeg kunne se hvor meget du betød for mig,
for jeg var ødelagt indeni,
og alt i mig var bare et sort hul,
og aner ikke hvordan jeg skal fikse det,
selvom det måske lyder dumt,
så er det kun dig der kan,
for det er dig jeg vil have,
og ingen anden..

jeg har prøvet at flirte med så mange andre,
men det er bare aldrig blevet det samme som med dig,
for jeg kan huske hvordan vi to plejede at snakke,
snakke i telefon hver eneste dag i flere timer,
og ja alt med dig var bare perfekt..

men det er som om alt bare forsvinder fra mig nu,
for du siger godt nok jeg er så mange ting nu,
som du aldrig har kaldt mig før,
men alligevel føles det som om du ikke vil mig :/

En sang jeg har skrevet.

En sang jeg har skrevet omkring mit eget liv.


I'm Not Who I Used To Be


Here I am,
but is like no one recognize me.
I'm not like you other guys,
not anymore.
You seems to be,
like you always have been.
But here I stand,
right in front of you,
and I just say...


Oh,
Don't you see?
It's mee you used to bully,
but I've grown,
to a whole new level.
Oh yeah,
I'm not who I used to be.
Mmh mmh mmh.


I looked at you,
but you didn't do anything but stare.
So I just keep telling you,
that it was past,
and was forgotten.
You just said eh eh eh,
and I just say...


Oh,
Don't you see?
It's me you used to bully,
but I've grown,
to a whole new level.
Oh yeah,
I'm not who I used to be.
Mmh mmh mmh.


So you can see,
I've moved a lot in my life.
Both inside but also on the outside,
I've gotten stronger.
It's like I've been rescued,
from that misery.
I'm just a improved version,
and all I gotta say is...


Of,
Don't you see?
It's mee you used to bully,
but I've grown,
to a whole new level.
Oh yeah,
I'm not who I used to be.
Mmh mmh mmh.


Yeah, yeah, yeah, mmh.
I'm not who I used to be, used to be, to be...

Digte jeg har skrevet engang.

Fandt lige nogen digte jeg engang har skrevet :)





Jeg savner dig.


Tiden var omme. Den tid var borte. Tiden der, var den bedste tid i mit liv, men tror ikke at den vil komme igen. Alle de minder, alle de tider. De vil altid være i mit sind. Tiden der gjorde mig så glad. Men tiden med dig forsvandt. Det jeg prøver at sige er, at jeg savner dig. Du efterlod en stor tom plads i mit hjerte, da du forlod mig. Jeg savner at have dig ved min side.
Savner alle de tider med dig. jeg længes efter dig. Længes efter dig smil, din skønhed, din måde at være på. Jeg længes efter dine læber som røre ved mine. Jeg savner dig så inderligt. Mit liv vil aldrig være det samme. Ikke uden dig ved min side. Men du vil nok aldrig komme tilbage til mig. Jeg var så dum at være sammen med en anden. Men der vidste jeg intet. Jeg burde have vidst jeg skulle blive
ved dig. Jeg er så frygtelig ked af det som skete mellem os. Bare du kom tilbage. Men hvem prøver jeg at narre? Jeg var en fucking taber. Jeg fortjente dig ikke. jeg fortjente at dø i helvede. Jeg føler mig så forladt uden dig. hvis du blot var ved min side. Det var dig som jeg fik mig første og ægte kærlighedskys med. Mit hjerte blev knust da du forsvandt. Og jeg skrev til dig; når du læser dette
så er jeg død. For kan ikke leve uden dig. Jeg sagde til dig at jeg ville begå selvmord den da du ville forlade mig, og jeg holdte hvad jeg sagde. Jeg savnede dig for meget til at jeg ville leve. Jeg vil altid elske dig. Din dreng for altid.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




My Love.


Du var, du er & du vil altid være i mine tanker.
Mit hjerte banker kun for dig.
Du får mig til at smile,
du får mig til at le.
Du får mig til at tænke på det gode der kan ske.
Jeg elsker dig.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Menneskets unikhed.


Jeg havde hørt om det. Om den by. Byen med kaos. Folk troede ikke på sagnet. Men det gjorde jeg. Jeg opsøgte byen. Det hele var sandt. Det var byen med kaos. Men skønt jeg ikke kom tilbage. Jeg havde så meget medlidenhed, at jeg bare måtte hjælpe dem. Så nu var der ingen kaos. Men hvordan? Hvordan kan et menneske gøre en forskel? Det kan jeg sige dig. Hvert menneske er unik.




 - Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Jeg elsker dig.


Jeg følte mig forladt.
Så forladt at jeg følte mig usynlig.
Men så kom du.
Du så mig som den jeg er.
Vi var sammen hver dag.
Jeg fik følelser for dig.
Jeg elsker dig.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Altid nogen at holde af.


Livet er ikke nemt,
men heller ikke svært.
Selvom man føler at ingen kan lide en,
og at man bare vil dø.
Så vil der altid være nogen,
nogen derude som holder af dig.
Holder af dig som den du er.
Husk det.
Der er altid nogen som elsker dig,
som du også holder af.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Kærlighed at føle.


Lyset er så stærkt,
mon det er solen,
eller det dig som tænker på mig?
Her er så varmt,
er det solen,
eller er det fordi du er nær?
Mit hjerte banker,
mon det er af frygt,
eller er det fordi mit hjerte banker for dig?
Jeg elsker dig.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Tro, Håb & Kærlighed.


Du må lære at tro,
lære at tro på håb,
i håbet om at finde kærlighed.
Lidt ligesom i tro, håb & kærlighed.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Hævnen at føle.


Den tid var væk.
Tiden du mobbede mig.
Men nu er du bare en taber.
Og nu er jeg populær.
Jeg følte det var tid.
Tid til hævn.
Så jeg hævnede mig.
Jeg mobbede dig.
Tænkte ikke over hvordan det var.
Så du fik hævnen at føle.
Men så begyndte du at græde.
Jeg stoppede.
For så, så jeg smerten.
Smerten jeg selv havde haft.
Jeg sagde undskyld.
Vi snakkede ikke mere.
Du flyttede skole.
Men du fik hævnen at føle.
Føle hvordan det var.
Hvordan det føltes at blive mobbet.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Lykken du vil finde.


Hvornår mon det sker?
Hvordan mon det sker?
Hvor mon det sker?
Hvem mon det sker med?
Det kan ske når som helst,
med hvem som helst.
Men husk du vil altid finde lykken.
For du er unik.
Never forget it.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Sorg er det værste.


Du var der,
men nu er du væk.
Please lad være,
du må ikke forsvinde i den hæk.


Jeg elskede dig,
du var min mus.
Det bar mig,
som skulle have det knus.


Men det skete ikke,
du elskede en anden.
Jeg fik den hikke,
som jeg fik af fanden.


Det hele var som en borg,
men den blev knust.
Alt den sorg,
det var det værste der kunne ske.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Kun en drøm,


Lyden af bruset,
lyden af bølgerne,
lyden af havet.
Det hele var som en drøm.
Jeg var her med dig,
det hele var en drøm.
Jeg troede det var virkeligt,
men det var det ikke.
Da jeg vågnede,
lå du ved min side.
Det var kun en drøm.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Træernes skønhed.


Det var så smukt.
Sådan som du ser ud.
Din blomstring.
Det hele er perfekt.
Det røde på dig,
det grønne på dig.
Du er noget af et smukt træ.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Flashbacks.


Jeg sad her på stranden.
Helt alene.
Men så kom du.
Eller jeg troede det var dig.
Selvom det var en anden.
Jeg så dig hele tiden i den fremmede.
Alle de flashbacks.
Alle de minder.
De strømmer igennem mig.
Det hele virkede så virkeligt.
Jeg råbte dit navn.
Men hun reagerede ikke.
Pokkers også.
Troede lige det var dig.
Men det var kun mine flashbacks.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




TIlliden mister man nogen gange.


Dagen var lang.
Den føltes længere end den var.
Du sagde jeg bare skulle vente.
Jeg ventede hele dagen.
Hvert eneste sekund.
Men du kom ikke.
Keg bar skuffet.
Jeg havde mistet min tillid.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.




Landskabet.


Se det grønne.
Se det gule.
Se alt udover horisonten.
Det er så smukt.
Det er et landskab.
Det er godt nok flot.
Jeg beundrer det.
Intet overgår dette.
For intet er smukkere end naturen selv.
Især ikke kønnere end et landskab.


- Skrevet af: Daniel Mikkelsen.

onsdag den 12. oktober 2011

Ned af bakke..

Kan det virkelig passe at det kan gå galt på en ting, for synes det hele virker så uoverskueligt.. For i første omgang finder jeg ud af at min fyr/flirt har udnyttet mig i 2 måneder, eller det føler jeg selv at han har. For han har rendt og sagt til mig at jeg er så dejlig osv, og vi har haft vores skænderier, som man jo altid har. Men så efter 2 uger hvor jeg ikke har haft set ham, skriver jeg så med på facebook om tirsdagen, og vi aftaler så at vi skal være sammen om onsdagen, og han siger at han glæder sig og det bliver dejligt, og jeg ringer så til ham, og vi snakker omkring hvor dejligt det er, og så får han også at se hvordan jeg bor, for han har aldrig været hjemme hos mig, vi har altid været hos ham. Og han siger så til mig at jeg  betyder rigtig meget, og han glæder sig til at kunne kysse mig, holde om mig og bare ligge tæt med mig og sådan. Og jeg følte virkelig jeg var i himlen, og jeg havde gået og ventet på det blev nat, så jeg kunne sove og vågne op til at skulle være sammen med ham, men i det jeg vågner, så ser jeg at jeg har fået en sms fra ham, hvor han skriver at jamen han kommer ikke alligevel, for han har brug for at være alene. Jeg var   ked af det og skuffet, og det sagde jeg til ham, hvor han i det skriver at det kan han ikke bruge til noget, for han havde brug for forståelse, og hvor jeg skriver at nu har jeg gået og ryddet op med en enkelt arm og gjort mig det besvær for at planlægge det hele, og hvad vi skulle have at spise, da mine forældre skal ud og spise, og havde virkelig planlagt alt. Og så kommer der den besked: "Jeg har nok bare ikke de samme følelser som dig". Ikke noget med at han kunne sige det fra start af hvor vi begyndte at flirte osv, og hvordan kan det hele forandre sig fra den ene dag til den anden? Og så lige over sms? Kan det bliver  mere latterligt? Han kunne da i det mindste have ringet og sagt det, og han forstod ikke at jeg reagerede så meget på det, det er jo klart når jeg fortalte ham dagen før at jeg rent faktisk var begyndt at elske elske ham, og ja alt. Men nej nej, han skulle bare ødelægge alt.. Og så efter så lang tid.. Og på trods af at han også vidste at lige det tidspunkt var der jeg havde allermest brug for ham, og så jeg troet at jeg betød noget for ham, men det gjorde jeg så åbenbart ikke. Jeg føler mig virkelig dum, godtroende, for selvom han har fucket mig op 2-3 gange før, så har jeg tilgivet ham og prøvet igen.. Og efter det med ham, har jeg bare mistet alt min selvtillid og selvværd.. Alt er væk, selv min moral.


Men ikke nok med det. Jeg ville så se om fredagen hvem der var ægte venner, og der blev jeg såret endnu engang. For der var selvfølgelig nogen jeg havde regnet med ikke var det. Men en af mine bedste venner valgte så at fucke mig op, valgte at sige at vi ikke kunne være sammen, fordi jeg ikke kunne lide hans kæreste, for hvis jeg skulle være sammen med ham, skulle jeg absolut være sammen med hende også.. Der tænker jeg bare, hvilken ven vil tvinge en til at være sammen med en man ikke har lyst til at være i nærheden af? Jeg ved i hvert fald, at jeg ville ikke tvinge nogen af mine venner til noget de ikke vil. Men udover det, var der også en masse andre, og diskuterede ekstremt med min mor samtidigt, for mig og min mor plejede at have et ekstremt godt bånd og plejede at kunne snakke sammen, men de sidste 2-3 år, der har det bare ikke været nemt for mig og min mor, for jeg vil ikke have begrænsninger for hvad jeg skal gøre, bruge penge på osv. Jeg er stor nok til at bestemme selv. Og den dag idag, er det så galt, at næsten uanset hvad min mor siger til mig, så flipper jeg ud, for jeg gider ikke have hun skal blande sig i mine ting. Jeg er virkelig træt af det. Og vi skændes konstant, rent ud sagt, vi kan ikke leve under samme tag længere, og har flere gange råbt og skreget til hende at hvis jeg gør så mange ting forkert, så smid mig dog ud på gaden, ellers går jeg sgu bare til kommunen og beder dem om hjælp. Men uanset hvad, har jeg aldrig gjort det, for uanset hvor meget vi skændes, så elsker jeg hende mere end noget andet, men det er bare ikke nemt.. 


Og senere den fredag aften, altså i sidste uge. Der blev alle tingene simpelthent bare for meget, og jeg kunne ikke håndterer noget af det overhovedet. Så jeg begyndte at tude, og blev enig med mig selv at jeg ville gå en tur. Men det endte så galt at jeg faktisk gik op til broen ved mig selv, og stilte mig der, og så overvejede jeg om jeg skulle hoppe eller ej. Og jeg skrev så til min daværende bedste ven om jeg skulle hoppe eller ej, han svarede ikke overhovedet.. Og det skal lige siges at jeg inden da havde prøvet på at snakke med ham om mine problemer, men det svarede han heller ikke på. Så jeg kontaktede to andre, for jeg vidste ikke selv hvad jeg skulle gøre. Jeg havde brug for at vide om der overhovedet var nogen som ville have jeg blev på denne jord, for jeg følte ikke, eller jeg føler stadigvæk ikke at jeg gør nogen gavn for nogen som helst. Og jeg skrev så til Michael: "Tak for støtten bedste ;/", og det var stadigt ingen svar. Og lidt senere bestemte jeg mig for at gå hjem, da de to jeg kontaktede sagde jeg ikke skulle. Hvilket selvfølgelig gjorde mig glad, for det viste at der i det mindste var nogen som ville have jeg levede. Og om lørdagen dagen efter, skrev jeg til Michael, og han skrev bare som om intet var sket overhovedet. Og jeg skrev bare normalt til ham. Men så om søndagen, snakkede jeg med en af mine bedste veninder Maja, og hun spurgte hvorfor jeg ikke også havde slettet ham pga af det og sådan. Og jeg begyndte at tænke over det. Og der skrev jeg til ham og hørte om hvorfor han ignorerede mig fredag aften, og om det var sådan ægte venner var overfor hinanden? Hvor jeg dog bare får den besked her: "Jeg gider ikke de problemer.. Så er jeg din druk ven." 
Hvilket sårede mig utroligt meget, for han var absolut en af de sidste jeg havde regnet med at ville fucke mig op sådan.. 


Og ikke nok med de ting, så har jeg en veninde som hedder Anika, som betyder utrolig meget for mig, selvom jeg ikke har mødt hende eller skrevet med hende i særlig lang tid. Men jeg havde skrevet til hendes kæreste for at fortælle at han skulle passe på hende, og at hun var heldig at have fundet en så pæn fyr, som samtidigt ikke var et svin, for det er noget man sjældent finder her i verdenen. Og jeg fortalte ham at HVIS ham og Anika ikke havde været sammen, og jeg havde set ham herinde, så ville jeg nok have skrevet til ham og håbet på at han ville date. Men det vil jeg ikke, da de jo er sammen. Men hvor han så begyndte at han ville med glæde have datet mig og begyndte at kalde mig skatter osv, og lagde an på mig. Jeg hoppede så vognen, selvom jeg ikke burde. Men det gjorde jeg. Og hver gang jeg skrev med Anika, pinte det mig, for vidste ikke hvordan jeg skulle sige det til hende, uden at ødelægge alting. Men så på et tidspunkt kunne jeg bare ikke holde det inde længere, for det gjorde for ondt at holde inde uden at sige noget som helst. Og synes selv, at det så sort for mig. For det virkede som om hun slet ikke gad skrive med mig mere. Men jeg syntes at hun burde vide det, for det er det eneste rigtige at gøre. Men det endte så lidt i at vi begyndte at diskuterer omkring det, og det gjorde mere og mere ondt. For jeg havde jo ikke i sinde om at tage ham fra hende, for de var mega søde sammen. Men under samtalen, der brød jeg bare ud i tårer, for kunne ikke mere. Det vidste hun så bare ikke. Men var virkelig ked af det, og følte ikke jeg gjorde noget rigtigt overhovedet. Men vi fik heldigvis løst det hele, og vi er stadig lige så gode venner som altid, hvilket betyder utroligt meget for mig. For Anika er en af dem som betyder mest for mig. Jeg elsker dig virkeligt.


Men mange af jer tænker nok nu hvor jeg vil hen med det her, men det skal jeg fortælle jer. For det første ville jeg gerne fortælle hvad der sker i mit liv. Men selvom jeg er psykisk nede, og virkelig ikke kan finde rundt, så ved jeg at jeg i stedet for at se negativt, skal prøve at se positivt på tingene selvom det er svært. Men uanset hvad, så må jeg bare kæmpe mig igennem det, og klarer det så godt jeg nu kan. Jeg føler dog ikke at jeg pæn, eller til nogen nytte eller som helst. For alt ser sort ud for mig, synes jeg selv. For ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv? Men jeg ved dog, at jeg nok skal klare den, også selvom hvis jeg skal klare det selv, for det har jeg altid gjort, men selvom jeg har det så dårligt psykisk, så er jeg alligevel dum nok til at hjælpe alle andre med deres problemer, i stedet for at tænke på mig selv. Men når jeg så endeligt beslutter mig for at lige at tage mig af mine egne problemer, så flipper folk skråt på mig fordi jeg ikke lige er der for dem på det tidspunkt.. Det sårer mig utroligt meget. For jeg gør åbenbart ingenting rigtigt. Jeg synes hele mit liv har været en stor kamp, for synes aldrig at jeg hviler eller noget som helst. Aner sgu ikke hvad jeg skal gøre. Men jeg ved at jeg er glad for de venner og familie jeg har tilbage, og jeg ved at de er der for mig hvis det endeligt er. Og det er jeg utroligt glad for. Jeg elsker virkelig jer alle! 

mandag den 10. oktober 2011

Hvilken verden?

Hvilken verden er det vi lever i? Hvorfor skal vi leve i en verden hvor folk bare nedgør andre, sviner dem, brænder dem af, spreder rygter og ja frem for går og truer hinanden og tæsker løs på andre? I mit synspunkt, synes jeg hele verdenen går den forkerte vej, for vi burde sådan set blive bedre til at snakke om hinanden i stedet for: "Hey du grim, jeg tæsker dig!", altså come on? Det hjælper jo ikke et eneste problem, det opbygger bare hadet endnu mere end i forevejen. Hvorfor ikke bare lade hinanden være? Drop de negative tanker om hinanden selvom jeg ved det kan være svært, men man er nødt til det.


Ligesom, hvad hjælper det jer at nedgøre andre mennesker? Hvad er det i opnår? Det kan jeg fortælle jer. I opnår det at i gør den person mega bedrøvet og i få det bedre med jer selv på andre folks bekostning, bare fordi i selv har mindreværdskomplekser. Prøv dog at snakke med en i familien eller en af jeres gode venner? Hvis ikke i kan det, så søg efter en psykolog? Det hjælper meget mere end i selv går og tror.  I vil også få det meget bedre med jer selv, tro mig, det får i.


Og hvad nytter det at i spreder rygter? Ingenting, i bliver selv sure hvis andre spreder rygter omkring jer, så hvorfor i det hele taget gøre det? Tag jer dog sammen mennesker. For i opnår ikke en skid af det altså.  I gør bare andre uskyldige mennesker kede af det, for i kan aldrig være sikker på hvem der har spredt det omkring jer, men i kan have idéer omkring hvem det kan være, men uanset om man er sikker i sin sag eller ej, så drop det dog...


Jeg ved godt at jeg ikke kan tillade mig at sidde her og sige sådan, for har jo selv været sådan, men jeg har lært af mine fejl, og blevet til et bedre menneske. Men for himelens skyld, lade være med at være så negative overfor andre mennesker, bare fordi i er i dårligt  humør, har problemer, mindreværdskomplekser osv. Hjælp derimod dem som har det dårligt altså. I vil også få det meget bedre med jer selv når i hjælper i stedet for at nedgøre, diskriminerer andre osv.